Mig bekendt er det ikke sket før i nyere dansk litteraturhistorie: at et forlag udgiver en digtsamling, der udelukkende består af fotografier af en afdød digter, dvs. ret beset en billedbog. Men her er det ført ud i efterlivet, ved at Lars Gundersens tyve fotografier af Morti Vizki (1963-2004), alle taget 24. september 1992, nu står og betragter os i Bebops kærlige og bevægende lille mindebog. Levende og vibrerende Jeg kendte ikke Vizki, mødte ham endog aldrig, men selv hen over den uoverskridelige afstand, døden udgør, formår billederne at røre og berøre; ikke rørstrømsk eller sentimentalt, men som et levende og vibrerende indtryk af den da 29-årige digter, der på skift poserer James Deansk, smiler lumsk, ler åbent og frejdigt, sidder eftertænksomt lænet til sin hånd, foruroliget betragter linsen fra siden, sårbart glugger ind i feltet, stumt tilbagelænet ser skråt op til højre - alt iført læderjakke, hvid T-shirt, spinkel halskæde med en lille delfin-pendant, og hvor alene torsoen og ansigtet optræder i billedfeltet, og alt er holdt i en neutral sort-hvid. Drilsk og alvorligt Det er forbavsende, hvor bevægeligt og varieret indtrykket af den biografiske personage Morti Vizki bliver på den led, og det må siges at være et originalt og effektivt supplement til f.eks. Thomas Bobergs ikke mindre fine mindedigt til Vizki i den nyligt udgivne 'Livsstil', ligesom mindebogen her godt lægger sig ved siden af Vizkis egen, posthumt udgivne og fremragende 'Almanak'. Tyve drilske og alvorlige, poserende og nøgent åbne digterbilleder ... jeg synes, De skulle tage at udsætte Dem selv for Vizkis blik. Læg en hund, og husk så at blive ved at læse Vizki i ny og næ.