Lad os først få overstået det, som Dmitrij Sjostakovitj kan kritiseres for! For selv om Mikkel Thrane Lassen, forfatteren bag den første og største biografi på dansk om denne det 20. århundredes nok mest spillede klassiske komponist, tydeligvis er en engageret og meget vidende beundrer af manden, gemmer bogen ikke hans fejl og svagheder bag hans styrker.
For denne måske/måske ikke eksemplariske sovjetkunstner var ikke bare beskeden, kejtet og sky, men også konfliktsky, tyndhudet og udstyret med en meget lang hukommelse, når han blev svigtet. Han mente desuden, at kvinder altid burde gå foran en mand ned ad en trappe, men altid bag ham op ad trappen! (Jo, når man skriver 600 sider om nogen, bliver der også plads til pudsige detaljer). Og så giftede komponisten sig sent i livet med en kvinde, der var 20 år yngre end ham! Den slags er ikke kun forbeholdt rockstjerner.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























