I 1930 nedsatte justitsminister Zahle en hurtigtarbejdende kommission til belysning af et samfundsproblem, som længe havde givet både læger og jurister grå hår i hovedet: den voksende gruppe af ’moralske idioter’, der hverken var sindssyge eller småt begavede, men som trak et oprørt kølvand af plattenslageri, konflikter og vold efter sig.
Fra 1920’erne var ordet psykopat gledet ind i hverdagssproget, og akkurat som de tyske psykiatere, der havde opfundet det, var de hjemlige autoriteter rædselsslagne for, at den skrøbelige retsstat skulle blive løbet over ende af åndelige kamikazepiloter, som lod hånt om sociale spilleregler for i stedet at manipulere, bedrage og true sig frem. Det drejede sig med rigsadvokatens ord om eksplosive »kortslutningsmennesker« og »konfliktnaturer«, og tidens sindssygelæger kunne meddele, at hele 40 procent af deres mentalobservationer faldt inden for psykopatiens felt.
