Samuel Beckett var en selvhøjtidelig studerende på 22, da han omkring 1928-1930 satte sig for at skrive en afhandling om Marcel Prousts værk ’På sporet efter den tabte tid’. Værket var udgivet i en »afskyelig udgave« (skriver Beckett) i 16 bind op gennem 1920’erne.
Proust var jo død i 1922, hvor kun de første dele af værket var udkommet, så det meste af ’På sporet ...’ udkom posthumt. To gange i sommeren 1928 havde unge Beckett pløjet de 16 bind igennem, så man kan ikke fortænke ham i at have fået lidt ondt i hovedet og eksistensen.
