Danskerne må være blandt de gladeste i verden for Paul Austers forfatterskab.
Meget sigende udkommer hans romaner herhjemme, før de kommer i hans hjemland, hvor mange stadig betragter ham som en avanceret og svær forfatter. De kunne passende kaste sig over ’Brooklyn Dårskab’, Austers sprudlende kærlighedserklæring til den bydel, han selv bor i og til de mirakuløse forandringer i livsbanen, som vi alle kan opleve, hvis vi gider se os ordentligt for blandt de mennesker, der nu engang er en del af vores liv. Det starter ellers mørkt: Nathan Glass, en fraskilt, pensioneret forsikringsagent med lungekræft og en datter, der har vendt ham ryggen, flytter til Brooklyn, fordi bydelen er »et stilfærdigt sted at dø«. Knap er han dog flyttet ind i ejendommen, hvori der også ligger en antikvarboghandel, før det begynder at gå fremad. Bag disken i antikvariatet møder han til sin forbløffelse sin nevø Tom Wood, hvis liv er drejet væk fra litteraturstudiet og den sportstrænede krop og ind i udsigtsløshed og fedme. Kærlighedens mirakel De to ensomme slægtninge viser sig at have meget til fælles, og deres liv bliver for alvor forvandlet, da Toms ni-årige niece Lucy fra landet en dag banker på hans dør. Pludselig får de to sjælemakkeres samtaler om imaginære paradiser og drømme om at flytte ind på ’Hotel Eksistens’ kød og blod. Den bog, hvori Nathan nedskriver eksempler på menneskelig dårskab, får med ét konkurrence fra det levede livs meningsfylde.
