Sara Blædel vækker for tiende gang sine kendte og elskede figurer politiassistenten Louise Rick og journalisten Camilla Lind til live. De mange trofaste læsere af Blædels krimier skal nok blive begejstrede bare ved tanken om, at der nu er nyt at høre om Rick og Linds tumultariske kærlighedsliv og forældreskabsudfordringer. Det er trods alt de to karakterers oplevelser, der har givet liv til Sara Blædels populære hverdagskrimier, der har haft en stor fanskare siden ’Grønt støv’ og ’Kald mig prinsesse’ udkom i hhv 2004 og 2005.
Efter ’Pigen under træet’ må man dog spørge, om der snart kan vrides mere ud af den serie. Skal bogmarkedet og fans tvangsfodres med mere uinspireret venstrehåndskrimi, når nu Blædel har vist, at hun kan nå et helt andet og højere niveau?
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.



























