Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
05:13
En sær pjevset melankoli prægede nordiske forfattere i 1890’erne. »Jeg er kommet på en fejl klode«, henstønnede nordmanden Sigbjørn Obstfelder. Johannes V. Jensen stirrede stift på sin egen navle, indtil han ved århundredskiftet brød igennem med ’Kongens fald’.
Det samme gjorde svenskeren Hjalmar Söderberg, der i det 20. århundrede skrev en af nordisk litteraturs mest velformede og stadig foruroligende romaner, ’Doktor Glas’.
