En tidlig roman af det svenske kraftværk Hjalmar Söderberg fortæller noget om, hvordan en forfatter ikke bliver til. Bogen er et portræt af en slapsvans.

Anmelder: Jeg vil stærkt fraråde, at man bruger denne bog som manual

Hjalmar Söderberg skrev med ’Doktor Glas’ en af nordisk litteraturs mest velformede og stadig foruroligende romaner. Med 'Martin Bircks ungdom’, der udkom i 1901, viser han sig højst som et hængeøre. Foto: Ukendt/Stockholms Stadsmuseum
Hjalmar Söderberg skrev med ’Doktor Glas’ en af nordisk litteraturs mest velformede og stadig foruroligende romaner. Med 'Martin Bircks ungdom’, der udkom i 1901, viser han sig højst som et hængeøre. Foto: Ukendt/Stockholms Stadsmuseum
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
05:13

En sær pjevset melankoli prægede nordiske forfattere i 1890’erne. »Jeg er kommet på en fejl klode«, henstønnede nordmanden Sigbjørn Obstfelder. Johannes V. Jensen stirrede stift på sin egen navle, indtil han ved århundredskiftet brød igennem med ’Kongens fald’.

Det samme gjorde svenskeren Hjalmar Söderberg, der i det 20. århundrede skrev en af nordisk litteraturs mest velformede og stadig foruroligende romaner, ’Doktor Glas’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her