Hvorfor har jeg aldrig før læst Colette? Det ved jeg jo sådan set godt. Hun var ikke med i den kanon, jeg er uddannet i. En kanon af mandlige forfattere. En kanon, jeg var meget længe om at afvige fra, skrækslagen for at blive sat i bås som den kvindelige litterat, der specialiserer sig i kvindelige forfattere.
Nu er det blevet sejt at være feminist, nu er det blevet cool at finde de glemte kvinder frem fra gemmerne. Og det er godt. Ikke bare ud fra et princip om retfærdighed, men også ud fra et princip om kunstnerisk kvalitet. Der er så meget guld at finde i kunst- og litteraturhistorien, hvis man inddrager det andet køn.
