Miranda Julys roman ’På alle fire’, der udkom på engelsk i sommer og på dansk for nylig, har fra begyndelsen været på alles læber på den helt rigtige måde. Den er hæsblæsende underholdende og litterært funklende, men den største fryd er næsten den svalende brise, den kaster ud i alle afkroge af samtidens kærlighedslandskaber.

I romanen møder vi en femogfyrreårig kvinde, som på papiret har det meget fint: Hun er en semikendt kunstner med en passende mængde professionelle anerkendelser, hun er gift og har et barn, og så har hun meningsfulde, intellektuelt udfordrende venskaber. Men samtidig er hun en bristefærdig kugle af en uforløst energi, hun endnu ikke kender navnet på.