Ingeborg Topsøes posttraumatiske abortroman er skrevet af et jeg kastet ud i et eksistentielt paradoks af tragiske dimensioner. Som sådan, og ikke som debatindlæg, er den gribende læsning.
»Jeg overlever ikke en barndom til«.
Den sætning er til at begynde med den fatale i Ingeborg Topsøes dagbogsroman skrevet af en kvinde, som – selv om hun har alderen og forholdene til at få et barn – har fået foretaget en frivillig abort. Retrospektivt anser hun sætningen, der »kom« til hende midt i et ordløst følelseskaos, som afgørende for, at hun valgte aborten.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
