Smag er en vidunderligt mystisk ting. Den umiddelbare velsmag eller afsmag i mødet med en roman, et kunstværk eller sågar en substans, der rammer vores tunge, er på overfladen ganske simpel, men hvis man tør undersøge den nærmere, ligger der potentielt enorme landskaber af nye erkendelser og venter.
Franske Chris Vuklisevics roman ’Te til ånderne’ mindede mig på en meget insisterende måde om en mærkelig smagsoplevelse: Ved et langbord i en lade i det dunkleste Jylland fik jeg engang serveret en udsøgt middag, som sluttede med en kirsebærchokoladekage med, og hold nu fast, flødeis med udtræk af pibetobak. Ligesom den roman, jeg lige har læst, er mit bedste bud på en beskrivelse af kirsebær-pibetobak-desserten: på godt og ondt stærkt parfumeret.
