Aurora Ljungstedt var svensk skræklitteraturs moder. Hendes gotiske fortælling om en ung kvindes vanskæbne er på én gang spektakulær og samfundskritisk, genretypisk og foruroligende frisk.
Uskyldig heltinde springer ud som psykopat
Aurora Ljungstedt var svensk skræklitteraturs moder. Hendes gotiske fortælling om en ung kvindes vanskæbne er på én gang spektakulær og samfundskritisk, genretypisk og foruroligende frisk.
Uskyldig heltinde springer ud som psykopat
Aurora Ljungstedt (1821-1908) skrev især sine krimi- og gyserhistorier til svenske aviser og magasiner, ofte under pseudonym, og hun var en af de mest læste forfattere i Sverige på den tid. I perioden 1872-1882 udgav Albert Bonniers forlag de fleste af hendes historier i nibindsværket 'Samlade berättelser'. Foto: Ida Falander/Wikimedia
Hvis de tidligste gotiske romaner fik læserne til at gyse ved tanken om depraverede katolske nonner og munke – tænk blot på Matthew Gregory Lewis’ perverse klassiker ’The Monk’ (1796) – og hvis fin de siècle-tidens gru især vaktes af blodtørstige vampyrer – tænk på Bram Stokers ’Dracula’ (1897) – så er vor tids mest rædselsvækkende skurk nok den dyssociale karakterafviger.
Det er ikke så underligt, for i et samfund, hvor selvkontrol skattes mere end noget andet, er ’psykopatens’ forening af manglende impulskontrol og glat charme ekstremt uhyggelig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
