Jeg så Jesper Olsen begå den fatale tilbagelægning mod Spanien sammen med min storebror i den lange sofa i parcelhuset. Jeg så Ebbe Sand score det sublime mål mod Nigeria i en halvtom genhusningslejlighed i Vanløse. Og jeg så Nicolai Jørgensen brænde sit straffe mod Kroatien i min egen lille families første hus.
Det var i henholdsvis 1986, 1998 og 2018, og sådan er VM-slutrunderne en slags orienteringspunkter undervejs i livet ikke bare for mig, men for mange fodboldelskere. Derfor giver det også god mening, når Albert Emil Hansens debutroman, den 86 sider korte ’Verdensmesterskaberne’, benytter VM som strukturerende princip.
