Omdrejningspunktet for Judith Hermanns seneste bog er hendes morfars historie. Han var SS-mand, og Hermann opsøger den polske by Radom, hvor han var udstationeret, og hvor 33.000 jøder i 1942 blev likvideret på stedet eller sendt til dødslejrene.
Viljen til at gå tilbage i tiden deles ikke af Hermanns nærmeste familie. Hendes søster har valgt at springe den nære fortid over for at grave i den fjerne: Hun bor i Napoli og arbejder som arkæolog. Deres mor ønsker ikke at tale om sin far, der forlod familien, da hun var barn, og døde, før han blev morfar. Men moderens ønske om at glemme fremprovokerer datterens ønske om at opsøge fortiden. Det er den 80-årige mors kortvarige anfald af amnesi, der får Hermann til at rejse til Polen.
