Litteraten Flemming Chr. Nielsen har for Forlaget Bindslev søsat en hel flotille af hidtil uoversatte romaner af Herman Melville. Glimrende ide, for Melville er mere end hvalen Moby Dick og den kontrære skriver Bartleby. Nu er turen kommet til 'Israel Potter', der udkom 1855 og er den eneste af Melvilles romaner, der bygger næsten udelukkende på faktuelle begivenheder. Baseret på en virkelig person Nielsen reder trådene ud i sit instruktive og engagerede forord til oversættelsen: Israel Potter var en virkelig person, der deltog i den amerikanske uafhængighedskrig, blandt andet i slaget ved Bunker Hill, og som skæbnen bragte til Europa, hvor han mødte både den engelske konge og det amerikanske universalgeni Benjamin Franklin. Potter skrev selv en erindringsbog, der udkom i 1824 uden at vække den store interesse, men Melville kunne se stoffets muligheder og tog sig kun få friheder, da han omarbejdede det til en roman. Underhund Den største frihed er, at Melville lader sin hovedperson deltage i de kapertogter, som den berømte og berygtede John Paul Jones, »den amerikanske flådes fader«, gjorde havene usikre med i 1770'erne. Potter får også et glimt af en anden amerikansk frihedshelt, Ethan Allen, hvilket er autentisk nok. Men trods møderne med de berømte mænd og trods livsfarlige eventyr som hemmelig agent bliver Potter ved med at være en underhund, et lille hjul i det store historiske maskineri, og da han efter fyrre års udlændighed kommer hjem til New England, er hans barndomshjem forsvundet, og han får ingen krigspension. »Hans ar blev hans eneste medaljer«, skriver Melville. Eksistentialistisk skepsis 'Israel Potter' har en stærkt underholdende handling, og portrætterne af de historiske skikkelser er heller ikke kedelige. Især Benjamin Franklin fremstår gennem Melvilles ironiske hyldest som en fuldstændig ulidelig pedant og moralistisk lyseslukker, og den flamboyante Tordenskjoldfigur John Paul Jones slipper heller ikke gennem Melvilles røntgenblik med helteglorien intakt. Men bag satiren og entertainertempoet mærker en moderne læser den nærmest eksistentialistiske skepsis over for menneskelivet, der peger ud over Melvilles egen tid og dens læserkrav. Bedre oversættelse næste gang, tak Oversættelsen er desværre af meget svingende kvalitet. Skildringen af det berømte søslag mellem Jones' skib 'Bonhomme Richard' og den engelske orlogsmand Serapis er medrivende og regulært vellykket også på dansk. Men der er andre af Melvilles stilregistre, som Nielsen har svært ved at matche, og teksten skæmmes af anakronismer (»jetset« er en besynderlig glose at bruge om et parisisk overklassemiljø i 1770'erne, Melville skriver »the voluptuaries«) og regulære misforståelser (når Potter et sted har »no crown to his old hat«, betyder 'crown' pulden i den gamle hat, men Nielsen oversætter det med »en krone i stedet for den gamle hat«, og den danske sætning giver ingen mening). Ærgerligt. Men forhåbentlig kan Nielsen få en god sparringspartner til den oversættelse af Melvilles kæmperoman 'Mardi', som forlaget bebuder til 2007.