Der er p.t. meget snak om den beslægtede detaljerigdom hos Proust og Knausgård, men hvis man skal pege på en forfatter fra 1800-tallet, som har ageret ’profet’ for det 21. århundredes litteratur, synes jeg, det er svært at komme uden om Herman Melville. Hvis franske Proust foregreb modernismen, foregreb amerikanske Melville både postmodernismens ’encyklopædisme’ og disse års mange kreative sammensmeltninger af fakta og fiktion.
Det bliver man mindet om, når man læser det seneste bind i rækken af Flemming Chr. Nielsens Melville-oversættelser, som foruden den posthumt udgivne kortroman ’Billy Budd’ indeholder den blandede landhandel ’Veranda-fortællinger’ fra 1855. Melvilles eneste novellesamling og næstsidste prosaværk. Selvlært læsehest og sømand Herman Melville er for længst knæsat som en faderskikkelse for ikke mindst de tidlige amerikanske postmodernister. Thomas Pynchons monumentale debutroman, ’V’, blev i 1963 prompte sammenlignet med ’Moby Dick', og det var hverken tilfældigt eller upassende.
