Flemming Chr. Nielsen var bydreng hos en boghandler, da han første gang læste ’Moby Dick’, romanen om den hvide hval, af Herman Melville.

»Martin A. Hansens forord til fortællingen gjorde et afsindigt indtryk på mig, mens selve romanen ikke virkede så voldsomt. Alligevel har den måske slumret i mig, for da jeg var ung, var jeg meget optaget af at blive sømand. Mine venner vil skraldgrine ved tanken, men hvis tingene havde været en lille smule anderledes i mit liv, var jeg sikkert blevet sømand. Og hvis jeg rent faktisk var blevet sømand, ville jeg måske sidde i en havneby i Sydamerika og fortælle mine skibskammerater, at jeg som ung gerne ville have læst på universitetet, og de ville grine, så tovværket hang i laser, og lige præcis det er meget melvillesk. Hos ham er det, vi er rundet af, ufatteligt flygtige størrelser, som lynhurtigt kan blive til noget andet. Jeg kunne faktisk lige så godt været blevet sømand«.