Maus’ handler om at komme overens med sin skæbne. Den er som mange af de bedste graphic novel-bøger selvbiografisk i sit udgangspunkt og handler om Art Spiegelmans anstrengte forhold til sin far Vladek – Auschwitz-overleveren, der har så svært ved at opføre sig normalt og tilpasse sig forbrugersamfundet i USA i 1970’erne. Moren har begået selvmord, og Art lider under sin fars traume og begynder at interviewe ham. Efterhånden får han optegnet et indfølt nuanceret portræt af begivenhederne, der førte faren gennem Auschwitz, men det gør ikke Arts forhold til faren nemmere. Art går til psykolog, og jo mere han dykker ned i sin fars fortælling, jo mindre og mere ubetydelig føler han sig selv. Hvordan matcher man at overleve rædslen i holocaust? Med et både omdiskuteret og prist greb er alle mennesker skildret i funny animal-traditionen. De forskellige dyrearter repræsenterer ikke typer eller temperamenter, men etniske tilhørsforhold. Jøder er mus, tyskere er katte, polakker er svin, amerikanere hunde osv. Opdelingen spiller på lige dele nazistisk racetænkning og en kritik af den. For man kan ikke så at sige skue hunden på hårene i denne tegneserie, hvor svin kan være storsindede og mus lumske. Fortælleteknisk udnyttes mediets muligheder for flerstemmighed sublimt, så farens fortælling og sønnens tanker om den omgiver tegningerne og enkelt fremmaler den følelsesmæssige spænding i far-søn-forholdet, der er et af ’Maus” adelsmærker. Det er ikke hvert år, at en tegneserie opnår Pulitzerprisen for bedste amerikanske roman. Det er kun sket en gang, og æren overgik da Art Spiegelmans ’Maus’, der fra den righoldige litteratur om holocaust fortjent er nået ind i verdenslitteraturens rækker.