Vietnam er det væskende sår, der bliver ved med at værke i amerikansk litteratur. Det kan man konstatere i to nye, ambitiøse amerikanske sværvægtere, der begge kredser om Vietnamkrigens traumatiske arv. Hvor Anden Verdenskrig ikke blot bekræftede USA’s tro på egne idealer, men også gjorde USA udadvendt, såede Vietnamkrigen den tvivl, der definitivt afsluttede efterkrigstiden som epoke. En tvivl om mål og midler, som præsident Bush prøvede at eliminere med sin krig for demokratiet i Irak, men i stedet endte med at komme til at bekræfte yderligere. Fortættet litterær kraftpræstation Man kan godt få den tanke, at tilsynekomsten af nye Vietnamromaner er en slags måde at skrive om Irakkrigen per stedfortræder på. Men i hvert fald for Denis Johnsons vedkommende holder den teori ikke. Han har nemlig arbejdet på ’Træet af røg’ i 25 år! Til gengæld har det på alle måder været umagen værd. ’Træet af røg’ vandt National Book Award i 2007, men nok så vigtigt er romanen blevet en fortættet litterær kraftpræstation, hvor form og indhold er forbilledligt filtret ind i hinanden. I amerikansk litteratur har man vel stort siden Herman Melvilles ’Moby Dick’ været på udkik efter den hvide hvals national-litterære afkom. Den Store Amerikanske Roman er stadig et eftertragtet storvildt, og den seneste halve snes år er der kommet adskillige tungtvejende bud på den. En 743 siders mundfuld Richard Fords afslutning af Frank Bascombe-trilogien, James Ellroys ’Et amerikansk dødstrip’ og Thomas Pynchons ’Against The Day’ for nu at nævne nogle stykker. En spritny regulær historisk roman som Denis Lehanes ’Any Given Day’ har beslægtede ambitioner om at definere det amerikanske, og det er her, veteranen Denis Johnson efter næsten 40 år som aktiv lyriker og prosaist kiler sig ind midt mellem den historiske roman og den nationale profeti. 743 sider om national desillusion og personligt uskyldstab lyder som en ordentlig mundfuld. Det er det på sæt og vis også. Spændende, grotesk og grum Men ’Træet af røg’ er ikke et tidstypisk vokseværk, hvor computerens letflyvende taster ender med at puste en lommebog op til en mursten. ’Træet af røg’ er ikke en roman, man fræser igennem som en veldrejet krimi, men den er både spændende, grotesk og grum, og på trods af sin karakter af ’Kafka i junglen’ er den ikke uden sort humor. Trods stilens tæthed kræves ikke mental machete for at hugge sig vej igennem sætningernes lianer. ’Træet af røg’ har et stort persongalleri af amerikanere og asiater, men er fra starten i Filippinerne bygget op omkring to William’er. I skyggen af onkel Den menige marinesoldat William Houston jr. og den uprøvede CIA-agent William ’Skip’ Sands følger man, mens den eskalerende centrifugalkraft fra konflikten i Vietnam vokser sig stadig stærkere og uundgåeligt suger dem til sig. Skip træder efterhånden frem som romanens hovedperson. En begavet og lidt svag ung mand, der lever i skyggen af sin karismatiske og legendariske onkel, oberst Francis X. Sands. Obersten er romanens mørke drabant. Næsten som oberst Kurtz i Coppolas ’Dommedag nu’ er han det meste af tiden ude af billedet, men alligevel den mystiske kraft plottet roterer omkring. En efterretningstjenestens selvbestaltede tsar. En charmerende leder blandt mænd, hvor kun de færreste har en anelse om, hvor oberstens politiske mandat slutter, og hvor marodøren begynder. Politikernes tøvende bullshit Imens sidder hans nevø år efter år og indsamler efterretninger, hvis egentlige formål – hvis de da har noget! – han kun har en vag fornemmelse af. Efterretningerne og de indsamlede statistiske oplysninger ligner den omkringliggende jungle. En sammenfiltret frodig skov af stadig mere overvældende uoverskuelighed, hvor man kan blive glemt af omverdenen og få råd i den moralske rygmarv, mens farerne lurer og først giver sig til kende, når det er for sent. At skaffe sig et overblik er en selvmodsigelse. Sandheden fortaber sig et sted i den endeløse kompleksitet. Medmindre en handlingens mand formår at skære igennem politikernes tøvende bullshit. Desillusionens 'Dommedag nu' Krigen tager til i styrke, absurditet og håbløshed. Alle mand lærer nødvendigheden af at sætte alle civiliserede normer ud af spil. »De bor i huller i jorden. De får ikke dessert til middag. De spiser deres børn i sejrens navn«, lyder oberstens forklaring på Vietcongs succes. Romanen med den profetiske titel ’Træet af røg’ er en slags desillusionens ’Dommedag nu’, der i en meget nutidig og spændstig prosa alligevel er mere i slægt med Joseph Conrads romanforlæg ’Heart of Darkness’ end med Coppolas udknaldede filmatisering. Kennedy og Nixon Ethan Canins ’Amerika Amerika’ sigter på mere traditionel måde efter den store amerikanske roman. Den 49-årige lægeuddannede Canin fik for år tilbage bl.a. oversat de fine små ’Blue River’ og ’Konger og planeter’ til dansk. ’Amerika Amerika’ er hans store opus, men stilen er stadigvæk den fine lille fortællings sagtmodige humanisme. Hvor man skal hugge sig vej igennem ’Træet af røg’, kan man i ’Amerika Amerika’ følge de sirligt udlagte stier, der punktligt forbinder handlingens mange tidsplaner set fra fortællerens tilbageblik i 2006. I Amerika tæller man præsidenter som årringe. ’Træet af røg’ starter i 1963: »Præsident Kennedy var blevet myrdet i går klokken tre om natten«. I ’Amerika Amerika’ er præsidenten Nixon. Årene er 1971-72. Tidspunktet for familien Sifter er nationalsymbolsk »den sidste dag vi alle sammen var sammen«. Krydret med virkelige politiske figurer Det er fortællingen om arbejdersønnen Corey Sifter, der nærmest bliver adopteret af den stenrige Liam Metarey på et tidspunkt, hvor Metarey er ’kongemager’ bag den demokratiske senator Henry Bonwiller, der sigter efter Det Hvide Hus. Bonwiller er personligt moralsk gradbøjelig, men gør enormt meget for at forbedre arbejdernes, kvindernes og de sortes levevilkår. Hvordan vejer man de to ting op imod hinanden? Det er romanens dilemma. Rundt om den demokratiske præsidentkandidat Bonwiller, der synes at have lånt træk fra både Edward Kennedy og Bill Clinton, er et stort persongalleri krydret med datidens virkelige politiske figurer som Ed Muskie, McGovern og selvfølgelig i kulissen det store dyr i åbenbaringen: Nixon. Unge Corey Sifter bliver senere journalist og chefredaktør. Fra denne position ser han tilbage og lader kendsgerningerne løbe igennem sanddruelighedens sigte. Kulminerer med uskyldstabet fra Vietnam Det bliver en historie om en rig og en fattig familie, der bliver knyttet sammen i lokalsamfundet af klassekamp og kærlighed. En historie om magt, penge, værdighed, principper og ordentlige mennesker. En historie om, hvordan USA blev bygget i en konflikt mellem sultne emigranter forvandlet til ubønhørlige udbyttere og deres med-emigranter, der leverede børnearbejdere og blev banket på plads. En historie, som kulminerer med uskyldstabet fra Vietnam, der følger ’Amerika Amerika’ som en mørk skygge. Derefter bliver politik et show uden indhold og fælleskulturen reduceret til et indkøbscenter. Kraft og saft er fraværende Ethan Canins letlæste roman er menneskeklog litteratur på den meget civiliserede måde. Fortællerens tanker om Amerika før og nu, og om børn og forældre, er værd at lægge sig på sinde. Men saft og kraft og stilistisk smæk for skillingen er fraværende. ’Amerika Amerika’ er en fin lille bog, der ikke har sprog nok i kroppen til at føre sig frem som den sværvægter på mere end 500 sider, der med titelfanfare byder sig til som kandidat til Den Store Amerikanske Roman. Det er den ikke. Men det er ’Træet af røg’.