Som ung mand lignede den unge Jan Guillou slet ikke Jan Guillou.
Dengang i 1960’erne var han en fregnet og følsom franskmand med svensk familie, en pojke, som så gerne ville skrive fornemme franske romaner. Og så ville unge Jan måske også studere jura. Men før han så sig om, var han i færd med en fantastisk journalistkarriere i den kulørte presse. Og før han atter så sig om, var han langt inde i den svenske venstrefløj og fyret fra sit drengerøvsmagasin, fordi redaktionen mente, at han var kommunist.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























