Natten har seks timer, og til hver af dem har Kenneth Bøgh Andersen skrevet en lille historie fuld af gys. Han har gjort det før, så 'En rejse gennem natten' har nummeret 2. Måske er den dobbelt så uhyggelig som etteren? Hævnens hyldesuppe Kenneth Bøgh Andersen kan sit kram. Han fortæller i en afmålt, jordnær tone, som om familien var på vej til kaffe hos mormor. Det er familien måske også, men inden dagen - altså: natten - er omme, er der flere døde og fodspor efter en stor hund. I forfatterens verden er der knap en overgang imellem drøm og virkelighed. Et knips med fingeren. Den næste linje. Og alt er hyllet i hævnens hyldesuppe. Godt fat i læserens strube Dog er de onde ofte selv ofre. De er mobbede særlinge, enspændere eller bærere af en grum, uafvaskelig skæbne. De bor tit i små huse ude på landet. De glemmer at børste tænder. Og der er blod overalt. Der er et vist tilløb til monotoni, også fordi sproget er så nøgternt og gysene så perfekte. Flere af historierne kører i den samme rille. Men hvilken rille. Når de er bedst, har de godt fat i læserens strube. Das Gys an sich Som fungerende skolelærer har Kenneth Bøgh Andersen et øje for børns adfærd. Især hos dem, for hvem skoledagen er op ad bakke fra morgenstunden. Det fortæller han om i den besnærende 'Døde drømme', og bedstefars udstoppede fugl spiller en flyvende hovedrolle i den veldrejede 'Ravn'. Forfatteren har ingen dybdepsykologiske hensigter. Han går efter den rene vare. Das Gys an sich! Kenneth Bøgh Andersen angiver Stephen som sin King snarere end Dennis Jürgensen. Som dobbelt Orla-pris-vinder - senest med 'Djævelens lærling' - er han ved at nå sidstnævnte i popularitet. Han er 29 år. Hvad kan det ikke blive til?