Fantasi er godt. Meget fantasi er ikke altid godt. Det gælder for Rune Ole - ham fra Akelejevej - og det gælder ligeledes debuterende Trine Bundsgaard, som fortæller hans historie i bogen af samme navn. Kors, hvor det sprutter! Hvad er der nu galt med fantasien? Hvis det morer Rune Ole at lege rumraket med møblementet? Hvis det morer mor Stella? Overboen har både spøgelse og slanger (og grimme briller). Nede under sengen bor uhyrlige væsner. Hvad er der galt med det? Eller at bogen såmænd indledes med selve vulkanøen Krakatoas undergang? Rune Oles ven Ralf, hvis far er bager, har anbragt en lava-spandauer oven på mors tørklæde. Kors, hvor det sprutter! Uforløsende fantasi Hvorfor har vi ikke hørt om Rune Oles far? Det er, fordi han er forsvundet fra Akelejevej for nogle år siden i sin lastbil. Han kørte sydpå. Næsten hver aften imellem dinoer og rumraketter bladrer mor og dreng i kassen med fotos. Engang var de lykkelige - på billeder. Nu får brillemanden med slangerne Rune Oles mor til at smile igen. Kirsten Raagaard har gennemillustreret med lige vægt på dagligdag og krokodiller. Trine Bundsgaard fortæller livligt om en dreng, der trænger til en ordentlig rusker. Rune Ole er en bestemt, kvik lille fyr. Men hans fantasi er større end resten af kroppen. Kan han åbnes med endnu mere fantasi? Det mest jordbundne menneske i opgangen er fru Møgeltønder nedenunder, der kommer med på kamelryg gennem Sahara. Og der er bestemt mange sjove historier og gemen hittepåsomhed i 'Rune Ole fra Akelejevej', men det er ikke en fantasi, som forløser. Som læser er man trist til mode ved at skulle forlade Rune Ole allerede på side 79, hvor han står og ser så fortabt og ensom ud med alle sine spørgsmål og al sin fantasi. Det kan ikke være meningen.