0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Peter Mouritzen skaber uhygge i 'Den sidste dør'

Denne bog rammer anderledes end gængs børnelitteratur. Den er respektfuldt skrevet for dem, der tør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I Jylland bor de vilde. Og allernordligst residerer - med de særeste syner - den rare Peter Mouritzen.

Han deler sin tid imellem et forfatterskab for voksne, kringlede billedbogshistorier, rare bibellektioner og bøger som 'Den sidste dør'.

Den er for unge - og for dem, der tør.

Sproglig energi
I tema ligner Peter Mouritzens nye bog den kun lidt sydligere boende Bent Hallers 'Kun', der udkom tidligere i år.

Begge bevæger sig i grænselandet imellem drøm, digt og (provinsiel) dagligdag. Og med høj sproglig energi.

Man kunne tilføje 'Klabauter' fra Silkeborgdrengen Bent Rasmussen, der kom i efteråret. Den foregår også ved havet. Hvad kommer de mon i vandet derovre? Andet end gylle.

Anelsernes mester
I 'Den sidste dør' møder vi en pensionsmoden skolelærer, en digterspire, der hedder Liva, samt den uforbederlige Johnny Piano. Det er i den virkelige verden, for bag dem gemmer sig tre riddere, en blå digter og pigen Maria.

Helt i baggrunden er Livas mor, som drikker øl. Læseren skal selv skabe en scene af landsbyliv og skolegang på den indre skærm. Imens muntrer forfatteren sig med at trække de medvirkende rundt ved næsen. Peter Mouritzen er anelsernes mester.

Nummereret vanvid
Han kan skabe uhygge i en telefonboks, og han bruger gerne af sig selv. Digter Blå er visionen om, at kunstnerisk skaben kan være livsfarlig, (men det kan pensioneringen også!). Hvorfor ellers skulle ordene dør og rød (og død) være så beslægtede, filosoferer forfatteren. Og man må give ham ret.

Denne bog rammer anderledes end gængs børnelitteratur. Den er respektfuldt skrevet for dem, der tør. Uden de lange forklaringer snitter forfatteren i sind og ben. Han finder vankelmod og livsbrus og nummereret vanvid. Samt den uforklarlige anelse, som er Peter Mouritzens varemærke. Anelsen om én, der forsvandt rundt om hjørnet. Eller er han bagved? Eller havde han en æselhov?

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce