Peter Mouritzens gys er af den henslængte slags. Han pumper ikke stemningen op, han lader uhyggen komme sivende som havgus, og så er han borte igen.
Men stemningen bliver hængende i gardinerne sammen med det grumme grin og det lille vrid på fortælleknappen. Sådan er han. Vandrende pinde Her er en håndfuld horror af fineste aftapning. ’Hugormens hoved’ har undertitlen ’Historier fra Lille Hyggeby’.






