0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farvestrålende noir-krimi fra Havana

Byder læseren på vidt forskellige karakterer: eksotiske transvestitter, storborgerlige samfundsforrædere og en erindringsfetichist af en kriminalkommissær med litterære ambitioner.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En transvestit findes myrdet i Havana, og kriminalkommissær Mario Conde bliver sat på sagen.

Hans efterforskninger fører ham langt ind i den cubanske hovedstads homoseksuelle miljøer og højt op i det politiske hierarki, for den myrdede viser sig at være søn af en fremtrædende diplomat.

Efter en del genvordigheder og overraskelser og mange køreture gennem den steghede cubanske sommer finder Conde frem til morderen, og retfærdigheden kan ske fyldest.

En ualmindelig krimiforfatter
For så vidt er 'Maskespil i Havana' en noir-krimi efter de klassiske forbilleder, og Conde er den arketypiske strømerhelt, egenrådig, lidt på kant med de overordnede, glad for damer, sprut og smøger - selv om de to sidste ingredienser her er rom og cigarer, ikke whisky og cigaretter.

Bybillederne af det forfaldne Havana er lige så flossede som Condes tiltro til menneskeheden, og genrens liebhavere vil ikke føle sig snydt.

Men Leonardo Padura (f. 1955) er ikke nogen almindelig krimiforfatter.

Murens fald gav ekko på Cuba
Han er født i Havana, han bor stadig i Havana, og hans bøger udkommer i Havana, selv om de er kontroversielle.
'Maskespil i Havana' er den tredje roman i den tetralogi, der kendes som 'Havana-kvartetten' eller 'de fire årstider', og som har gjort Padura internationalt berømt.

Det er fortjenstfuldt, at forlaget Sohn nu introducerer ham på dansk - og forståeligt, at man begynder med denne maskeroman, der nok er den mest interessante i et politisk perspektiv.

Alle de fire romaner foregår i det skelsættende år 1989, det år, da Muren faldt. Rystelserne fra den sammenstyrtede beton kunne mærkes helt over til Cuba, hvor det op gennem halvfemserne pludselig blev muligt at skrive forbløffende åbent om ting, der havde været tabubelagt indtil da.

Macho-stalinist
I den socialistiske rettroenheds navn var adskillige kunstnere blevet undertrykt, frataget deres udtryksmuligheder og ekspederet over i kummerlige stillinger på afsidesliggende kontorer - udadtil med den begrundelse, at de stod for den forkerte politiske linje, men i praksis nok så meget, fordi de var homoseksuelle.

Padura går i clinch med disse fortidsknuder af uskønt forenet machotænkning og politisk hellighed.

Hans kriminalkommissær, der ironisk betegner sig selv som 'macho-stalinist', er i begyndelsen frastødt, men efterhånden fascineret af den skjulte verden, han får adgang til - den gamle, geniale, usynliggjorte og meget bøssede teaterinstruktør Alberto Marqués er virkelig også et spændende bekendtskab - og de nye indsigter får Condes egne gamle forfatterdrømme til at vågne ...

Oversætter på glat is
Mordet på den unge transvestit viser sig at bunde i et skæbneopgør, som mordofferet selv har iscenesat, og ad den vej ruller Padura også nogle helt anderledes, mere eksistentielle problematikker frem i romanen.

I et samfund, der bygger på fortielser og fortrængninger, kan forklædningen, masken, måske være et sandere ansigt end det daglige. Som dansker kan man ikke undgå at tænke på Karen Blixens maksime:»På din maske skal jeg kende dig«. Padura har kort sagt adskilligt mere at byde på end et par hundrede siders krimispænding - og lad os håbe, at vi får mere af ham på dansk.

Peer Sibasts oversættelse undrer mig dog. Genren indbyder til en vis lakonisk hårdkogthed, og efter hvad jeg forstår på omtaler af Padura, skriver han elegant og spændstigt. Sibasts danske er derimod ofte tungt knirkende, ordrige konstruktioner, personerne taler tit et besynderligt bogsprog (»jeg fik ham kær«), s. 65 mangler der øjensynlig en sætning i en dialog, og den mystiske organisation CAME s. 149 er den, der kaldtes Comecon på dansk. Større umage eller strammere redigering ville nok have hjulpet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce