Når solen går ned bag Andalusiens bjerge, trækker Thomas Helmig sig tilbage til børneværelset, hvor han fortæller den fortsatte og selvopfundne historie om mini- og mesteragenten Anthony Greenwood, der arbejder for den internationale efterretningstjeneste. Fruen er med på en lytter, og eftersom Thomas Helmig ikke er forfatter - han synger og spiller - så er det Renée Toft Simonsen, der har nedskrevet løjerne. Hemmelige mordplaner Første bind hedder 'Anthony Greenwood og den amerikanske præsident', bogen er rigeligt og flot illustreret af Lars Gabel, og der medfølger et 3D-spil med mange muligheder. Den underliggende musik er naturligvis af Thomas Helmig. Man tror, det er løgn! Men det er det ikke. Heller ikke rygterne om, at en bande forbrydere 'desværre' planlægger at myrde den amerikanske præsident. Via sin tophemmelige blå telefon bliver unge Greenwood (13 år) aktiveret, og efter en række middelmådige stunts ender han oppe i kuplen under Capitol Hill, hvorfra der er en god udsigt - også til terrorister. Man tror, det er løgn! Men det er det ikke. Undervejs passerer Anthony Greenwood selveste Rundetårn, der rummer mere, end man først antager - bl.a. en tophemmelig grillbar. Stram mund Nu skal spænding og action ikke dømmes på sin troværdighed - hvor meget var der så tilbage? - men på nerven og drivet. Det er der ikke meget af, for fortælleren giver sig aldrig helt hen til sin historie. Der berettes med stram mund og opsat hår. Desværre. Og selv om Lars Gabel præsterer det ypperste i en mørk og bastant, tegneserieagtig stil, så redder han ikke alene projektet. Der er kælet for udgivelsen, den er flot at bladre i, men tåler ikke en nærmere gennemlæsning. De senere år er en række små agenter kommet til verden. Anthony Horowitz fortæller i serieform om Alex Rider på 14 år, og det samme gør Eoin Colfer med Artemis Fowl, der også knap er blevet konfirmeret. Så de findes altså. Bare ikke i Andalusien.