Hugo Pratts tegnede fortælling om den berømte franske forfatter Antoine Saint-Exupéry var den sidste store tegneserie, Pratt nåede at færdiggøre inden sin død. 'Saint-Exupéry' udkom på fransk i 1994. 20. august 1995 døde den moderne tegneseriekunsts fineste poet. Først nu udkommer 'Saint-Exupéry' på dansk. Lyrisk og frit i luften svævende At det først sker nu, siger vel noget om det danske tegneseriemarkeds forfatning i de mellemliggende år. Men hatten af for Faraos Cigarer, der udgiver bogen i en smuk udgave med skitser, akvareller og en grundig introduktion til Saint-Exupérys dramatiske liv og levned forfattet af franskmanden Frederic d'Agay. Hvilket også nok kan være nødvendigt. Pratt dyrkede gerne det drømmende frem for det lineære i sin fortællekunst, men næppe nogen steder så lyrisk og frit i luften svævende som her. Farveskala holdt i realistisk gråblå 'Saint-Exupéry' er en elegi. Et billeddigt til en beslægtet sjæls henfart. Den franske forfatter og pilot forsvandt sporløst med sit franske rekognosceringsfly, en amerikansk-bygget P38 Lockheed Lightning, under en flyvning over Middelhavet den sidste julidag i 1944. 44 år gammel var han. Og verdens ældste aktive krigsflyver. Denne julidag mellem himmel og hav er farveskalaen holdt i en realistisk gråblå tone af farvelæggeren Patrizia Zanotti. Men Saint-Exupérys sidste minutter er den mindste del af historien. Forsvandt han op i himlen til sin lille prins? Næppe. Blev han skudt ned af tyske jagerfly og styrtede i havet? Måske. Sandsynligvis. Pilotoplevelser som brændstof Under alle omstændigheder indfinder sig for 'Saint-Ex' scener fra hans liv, som man siger, det sker for en druknende. Og hvilket liv! Et eventyrligt liv. Men også et tragisk og melankolsk liv. Antoine Saint-Exupéry var forfatter og flyverpionér. Han skrev året inden sin død det udødeligt godhjertede eventyr om 'Den lille prins', men i sin samtid var han berømt for romanerne, der fra 1930 blev skrevet med hans egne oplevelser som pilot i uvejsomme regioner som brændstof. 'Flyvere i natten', 'Postflyveren' og den essayistiske 'Blæsten, sandet og stjernerne'. Adskillige flystyrt 'Flyvere i natten' blev filmatiseret som 'Night Flight' med Clark Gable i hovedrollen. Men Saint-Exupéry med opstoppernæsen var selv langtfra en førsteelsker af hollywoodsk støbning. Hans kærlighedshistorier var overvejende ulykkelige, mens hans kærlighed til både kvinderne og flyindustrien mest af alt formede sig som ét langt økonomisk havari. Med det resultat, at han ikke var i stand til at sikre, at familiens gods inklusive barndommens magiske have forblev på den gamle adelsslægts hænder. Adskillige flystyrt havde smadret hans helbred, og også politisk kom den aristokratiske anti-fascist galt af sted, da han ikke uden videre så nogen grund til at anerkende de Gaulles selvbestaltede autoritet. Dyb respekt for fremmede folkeslag Det er ikke svært at få øje på slægtskabet mellem Saint-Exupéry og Hugo Pratts helt Corto Maltese. Også han en rastløs globetrotter og melankolsk elskende. En eventyrer på skattejagt, der altid i sidste øjeblik bliver distraheret fra gods og guld af nye drømmesyner og gamle kærlighedshistorier. På samme måde er det heller ikke svært at drage endnu en parallel til Hugo Pratt selv. Pratt blev født i Venedig i 1927. En by, lykkeridderen Corto Maltese fra Malta føler sig særlig hjemme i. Som Corto Maltese blev Pratt født ind i en kulturel smeltedigel. Familien havde engelske, franske, italienske og tyrkiske spor bagud i tiden. Dybt i familien lå veneziansk mystik næret af både jødisk kabbalah og fransk frimureri. Som sine helte forlod Pratt sin korte militære løbebane med en indgroet foragt for europæisk kolonialisme og en dyb respekt for de folkeslag, han stødte på i den store verden. Researchede historier om Corto Maltese Efter militærtiden i Abessinien drog Pratt ud i den store verden og tilbragte lang tid i Argentina, i Brasilien og på Antillerne. Fast bopæl havde han foruden Venedig bl.a. i Schweiz og Frankrig. Saint-Exupéry brugte sit liv i sine romaner. Pratt gjorde det samme. Hans livs lokaliteter blev forvandlet til rammerne om de mange minutiøst researchede historier om Corto Maltese, der udspiller sig i tiden omkring Anden Verdenskrig. Et tidspunkt, hvor den gamle verdens aristokratier og romantiske fribyttermentalitet og den gryende modernitet skyllede hen over hinanden. Mestrer den store tegnede roman Som den døende Saint-Exupéry og den romantiske sømand Corto Maltese var Hugo Pratt selv en drømmer. »Nogle gange vil jeg ikke forlade myternes verden, og så ved jeg ikke længere, hvor den virkelige verden er«, indrømmede Pratt, og det er netop denne drømmenes autenticitet, der giver hans fortællinger deres særlige kraft. Fortællingerne om Corto Maltese, der med debuten 'Balladen om det fordømte hav' (1967, dansk 1977) startede i den store episke stil, begav sig snart uden at slække på den historiske research længere og længere ud på mystikkens gyngende grund og fragmentariske fortællestil. At Pratt stadig mestrede den store tegnede roman, demonstrerede han dog til overflod i 1974 med 'Corte sconta detta arcana'. Den udkom på dansk i 1980 med titlen 'Corto Maltese i Sibirien' og har ikke været til at opdrive i mange herrens år. Corto Malteses oplevelser i 1919 i Mongoliet, Manchuriet, Sibirien og Kina på et tidspunkt, hvor krigsherrer, revolutionsgardister, interventionsstyrker og eventyrere af alle afskygninger kæmper mod hinanden, en fælles fortid og en fremtid, der kun ville give plads til ganske få af aktørerne. En hyldest til den både melankolske og heroiske fantasi Nu genudgiver Faroas Cigarer 'Corto Maltese i Sibirien' i prægtigt udstyr. Så nu kan enhver forvisse sig om, at der er tale om et af tegneseriekunstens helt store værker. Det er som sagt fristende at kalde dem romaner, men det ville jo være at underspille et nok så væsentligt element. Nemlig Pratts sublime sort-hvide streg. I sort og hvid uden en eneste gråtone begiver Hugo Pratt sig ind i verden, hvor de mere primitive tegneseriers sort-hvide verdensbillede netop er erstattet af gråzoner og tvetydighed og masser af plads til fantasien og følelserne. For det er måske det mest særlige ved Hugo Pratts tegneserier: De drømmer i følelser. 'Saint-Exupéry Den Sidste Rejse' er mere end en elegi for en forfatter. Det er fristende at læse den svævende tegneserie som Hugo Pratts egen svanesang. En hyldest til livet og den både melankolske og heroiske fantasi.