Det begynder rigtig godt! Ikke som et eventyr, men med en intelligent brug af nogle af H.C. Andersens eventyr og af teorierne om hans herkomst. Blev Andersen, som en af personerne fortæller, hjulpet frem af usynlige hænder, hænder, som måtte være usynlige, »for de var kongelige«. »H.C. Andersen var uægte barn af kongen, Christian VIII, og den smukke, begavede komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig fra godset Tranekær på Langeland«. Frustrerende usandsynligt Andre teorier om Andersen kommer også i spil, samtidig med at det ene mystiske mord følger efter det andet. Desværre går det i anden del af den lille roman over stok og sten, usandsynlighederne blomstrer som roser i en rosenhave, og læseren frustreres. Kom igen ... Hvorfor pokker - er denne læser lige ved at udbryde - bruger forfatteren ikke sit stof bedre. Det er, som om han ikke kan blive færdig hurtigt nok, og det er synd og skam, for brugen af H.C. Andersens tekster, hans skikkelse, hans rejser og herregårdsophold - Frijsenborg får en hovedrolle her - er godt strikket sammen. Ærgerligt, at mordene bliver så mange og så sjusket gennemført. Kom igen, Allan Baktoft, men giv dig lidt mere tid; læsere vil ikke så gerne snubbes af, og det bliver de - vi - i 'Skindød'.
Andersenmord
Lyt til artiklen
