Repertoiret af pestilenser leveres i den seneste novellesamling af børne- og voksenbogsforfatteren Peter Mouritzen af den bibelske fortælling om Egyptens ti plager. Med myg, fluer, græshopper og til sidst med drab på alle førstefødte tvang Gud i sin tid egypterne i knæ og lærte dem at respektere hebræerne, som efter-følgende blev frigivet og overladt til de fyrre års ørkenvandring, der gik forud for stiftelsen af staten Israel. Alt sammen ifølge Anden Mosebog i Det Gamle Testamente. Ad hekkenfeldt til Denne bibelske fortælling flimrer i baggrunden af Mouritzens samling af 'lette historier', 'Sandhedens fjer', der består af en slags forbemærkning og ti efterfølgende beretninger om underlige og temmelig plagsomme tildragelser rundt omkring i verden, fra Jammer-bugten til 'Spooky Island', hvor den sidste og længste fortælling finder sted. Fortællingerne bevæger sig rundt om uhyggelige vendepunkter, som for eksempel i historien om den unge vandringsmand, der tror sig vel mod-taget i bjerglandsbyen Na Hekelvelde Varen, men må tro om igen, da han om natten vågner op og opdager, at hans gæsteværelse er et ildsted, som han selv leverer brændsel til. Så kan han lære betydningen af byens navn: Gå ad hekkenfeldt til. Forelsket fabuleren Det er ordspil og ondskabsfulde overraskelser af denne slags, der leverer brændstoffet til samlingens fortællinger. Når de tilstræbte overraskelser ikke altid indfinder sig, skyldes det, at man sjældent når at komme på fortrolig fod med nogen normaltilstand, hverken sprogligt eller i forhold til den enkelte histories univers, før fortælleren har forelsket sig i et eller andet indfald og fabuleret sig langt væk fra udgangspunktet. I fantasiens vold Således er svøben i den afsluttende fortælling, 'Anoula House', passende nok fantasien selv. Den handler om Christian Wizar, som forsøger at komme sig over sin lidelse, 'forhøjet fantasi' eller 'fabulantitis', der går ud på at være i fantasiens vold. Fortællingen tematiserer dermed fantasiens magt vældig meget, men demonstrerer den desværre ikke over for læseren. Den er rammende for det helhedsindtryk, som novellesamlingen efterlader sig.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























