Der var engang en 5.-klasse, som skulle opføre 'Svinedrengen' live foran et kamera. Heldigvis kommer Markus og Emilie til at spille de to kyssende hovedroller, så der er lagt op til en hed affære on location ude hos den økologiske svineavler, der lægger mødding til. Ingen happy end Eleverne på Bækkegårdsskolen i Ølstykke, der har været medskabere på denne opdatering af eventyret, havde gerne set en lyserød afslutning på emneugen. Men nej! Det tillader hverken Lyhne, Andersen eller kunsten som sådan. Realistisk historie Mogens Lyhne har med '100 kys af Emilie' drejet en livlig og realistisk historie om børn på kanten af det uundgåelige. Der er stadig en høj grad af uskyld over 5. y, og de medvirkende taler roligt og venligt til hinanden. Der bliver skudt scener på Rosenborg og hjemme hos Markus. Femme fatale og butikstyv Efterhånden er det helt rart at kysse, men i virkeligheden er ingen af de to nået meget længere end til at holde i hånd. Markus trækker sig. Emilie buser på. Sådan er det jo. Men hvorfor pigen af den grund skal ende med at blive femme fatale og butikstyv, er ikke helt logisk. Det er for nemt med en fordom. Som bekendt går det ikke meget bedre for prinsessen i originalen. Hun kan heller ikke holde sine forældre ude af skandalen. Andersens prinsesse skal dog nok komme igen; men det er svært at se en rolig fremtid for Emilie i 5. y.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























