På den ene side er Zoë Hellers 'Skandalen' kingsizekulørt som Se og Hørs mest perfide nærbilleder af aldrende botoxvrag med collagenlæber. På den anden side, og nok så væsentligt, er den uforfalsket queensizeprosa, der med den største selvfølgelighed må skride ind på enhver rimelig liste over årets mest læseværdige bøger i topunderholdningsklassen. Nomineret til Booker-prisen Det gjorde den amerikanske version, 'Notes on a Scandal', da også i 2003, hvor den f.eks. blev shortlistet til The Man Booker Prize til trods for sin højst beskedne lighed med den klassiske Booker-roman, som The Observer bemærker. »Den er hverken flertydig eller eksotisk. Hverken opmærksomhedssøgende eller ambitiøs«, skriver bladet, og sandt er det, at hovedhistorien er så lige ud ad landevejen, at man næppe behøver Holger Fortolker for at finde vej. Begyndelsen til enden Romanen er bygget over skandalen, der rystede Amerika, nemlig det berømte og berygtede lærer-elevforhold mellem den smukke 35-årige Mary Kay Letourneau - der notabene var gift og mor til fire - og hendes 13-årige elev, Vili Fualaau. En potent affære, der resulterede i to børn og syv år bag tremmer til Letourneau, om end den fiktionaliserede version afholder sig fra slige chokerende højder. Ganske vist står fængselsdommen og tripper efter at blive eksekveret, fra man åbner bogen, til man vender sidste side; men interessen samler sig om det først gryende og siden fuldt orkestrerede besættelsesforhold mellem den ligeledes smukke og gifte 41-årige keramiklærerinde og mor til to, Sheba Hart, og hendes 15-årige døgenigt af en elev, Steven Connolly. Fra de famlende møder i skolens formningslokale til de knap så famlende hyrdetimer i den nærmeste park til de alt for dumdristige møder, da begyndelsen til enden er nær. Gensidig besættelse Det kunne utvivlsomt være endt i ren trivia a la 'hun var 41 og desperat. Han var 15 og forblændet', havde det ikke været for fortællestemmen, der er 'Skandalen's ubestridelige scoop. For Zoë Heller har valgt at lægge besættelseshistorien i munden på Shebas aldrende lærerkollega, en grundbitter, gennemperfid og nyfigen ærkebitch i absolut uskadelig tweedforklædning ved navn Barbara Covett, der ikke har noget liv whatsoever, men til gengæld udfylder sit anseelige indre tomrum med at excellere i kollegernes imponerende opbud af fejl og mangler. Ikke mindst Shebas, men med den afgørende twist, at Barbara fra første færd er mindst lige så besat af Sheba, som Sheba er af Steven. Om ikke i seksuel forstand så på samme samspilsramte måde som en præpubertær pige, der vil være en anden pige nær, men ikke helt ved hverken hvorfor eller hvordan. Knive i ryggen Imens nedrighederne med gudbenådet akkuratesse fyger henover siderne som dartpile (og 'Skandalen' må jo have været en ren bitchfest at skrive!) bevæger den venlige, distingverede udgave af Barbara sig langsomt nærmere og nærmere et regulært venskab med Sheba. »Sue tændte en cigaret. Hendes ansigt udtrykte den der stumme og helt ubeskrivelige smerte, man føler, når man lige har klemt sin finger i en bildør«, hedder det f.eks., da Barbara udmanøvrerer Shebas første veninde i lærerkollegiet endegyldigt. Men hvad gør en besat kvinde, når en 15-årig dreng står endegyldigt i vejen? Hun opgiver næppe sit forehavende, vil jeg røbe, og kosteligt går det for sig. Med indebrændte fnys, udfritninger til medaljerækkerne og vridende knive i ryggen. Læs den før din veninde, vil pessimisten sige - og læs den uanset hvad, vil jeg gladelig tilføje.