0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kys i Astrakon

Det viser sig, at Bo Madsen kan mere, end han troede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nørder er vist en nordeuropæisk specialitet. På dansk forgyldt i glas og ramme af Dennis Jürgensen.

Nørder er bløde drenge. De er ringe til gymnastik, men gode til fysik.

En rigtig nørd er bevidst om sit manglende held med pigerne. Så meget, at han kan vende svaghed til styrke.

Nørder kan være skrupelløse, som Thorstein Thomsen beskrev det i 'Nørdernes forvandling'.

Nørd på et højere plan
»Jeg hedder Bo Madsen«. Så er tonen ligesom slået an i debutant Sten Stetters 'Slottet i Astrakon'. Bo bor også i Århusområdet.

Bo er den analytiske type, der nu krabber sig ind på Irene ved hjælp af skemaer og planlægning, forklædning og sygekassebriller.

Da han bliver gennemskuet, viser det sig, at Irene er lige så meget nørd som han. Blot på et højere plan.

Sødmefuld forventning
For hormonernes skyld lader Bo Madsen sig introducere til den alternative verden Astrakon, hvor sort og hvid magi driver gæk med hinanden.

Historien slutter meget fiffigt med, at fortælleren opgivende slår ud med armene. Han forstår heller ikke noget? Kommer der en fortsættelse? Det kan han heller ikke love.

Indtil da er man blevet rimeligt underholdt inden for rammerne af en rigtig nørdet historie. Og dér er vide rammer. Sten Stetter har slået et stort brød op. Det kræver nok lidt mere øvelse at få det til at hæve stort. Handlingen er ikke stopfuld af action.

Men sammenhængen mellem kamp og kærlighed bliver dog understreget effektivt og med enkelte kys. Der er en rap dialog, anelser, mistro og en tone af sødmefuld forventning, som siver ned igennem historien. Sådan som det skal være.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce