Det store eventyr holder ikke vinterferie. Især ikke i genren crossover. Hver dag sin nye udgivelse. Nå ja, så da hver uge. Næsten! Crossover er de bøger, som læses af både far og søn. De er altid solgt til cirka 22 lande ifølge følgeskrivelsen, og de skal snart filmatiseres af Spielberg. Nå ja, eller Ridley Scott. Målrettede forfattere Crossover er blevet en selvstændig rugekasse for en mere tjekket og nørdet type af fortællere. Borte er den ældre forfattermodel, der til det sidste er usikker på, hvordan historien udvikler sig. Nu skrives alle tre bind i hovedet, før den første linje kommer på skærmen. Stenalderkrønike Tre bind er nemlig normen for tidens store eventyr. Måske har det så vakt mr. Scotts interesse for Michelle Pavers stenalderkrønike, at den er planlagt til det dobbelte. Så 'Ulvens bror' er altså bind ét ud af seks, genren hedder nu stoneover, og filmatiseringen er ganske vis. Vi ses i biffen! Veldrejede cliffhangere Stil uret 6.000 år tilbage. Her vandrer Torak på 12 år rundt med sin far i de store skove. Vi er i klanernes land. Snart er Torak alene, men nu har han en mission. Han finder ud af, at han tilhører Ulveklanen, og derfor skulle han have holdt sig væk fra Ravneklanen. Men nu er den kæmpestore, onde dæmonbjørn på sporet af dem alle sammen. Kun en rejse til Verdensåndens bjerg kan forhindre, at landet bliver lagt øde. Torak er en kvik dreng med mange evner, og hans medfølgende ulveunge er klog og kær. Michelle Paver er en ferm fortæller, men hun har ikke nærmet sig eventyrlige højder (endnu). Det er jævnt kedeligt at følge drengens færd, så efterhånden begynder man at tænke over, om de mon virkelig havde vanter i stenalderen eller soveposer? Kendte de mon ordet 'forfængelig'? Uden nævneværdigt med monstre, men med posen fuld af farlige situationer og veldrejede cliffhangere folder 'Ulvens bror' sig ud som et eventyr i svøb. Det er et fjernt og dog genkendeligt landskab, som Michelle Paver arbejder i. Det kan kun blive bedre. Potter-feberen Det er naturligvis drømmen om Potter og en potte fuld af guld, der driver en del af værket. I forlagets følgeskrivelse omtales Torak som »stenalderens Harry Potter«. Det er helt forkert. Torak går ikke på kostskole, og han kan heller ikke flyve (endnu). I det hele taget er det en interessant biting ved unge Harry Potter, at han tilsyneladende ikke spreder læselyst omkring sig. En del af æren for crossoverbøgerne skal han have, men der er stadig millioner i oplag til forskel på ham og selv den snedigste stenalderdreng eller rejsende i fremtiden. Det er i øvrigt tankevækkende, at det ofte er Dickens, der bliver nævnt som inspirator af disse crossoverfortællere. Han skrev også gerne over flere bind.