0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vejen til Al Amok

Tegneserier kunne ikke standse Bush eller Schwarzenegger - men mangler vi ikke tegneserier i dansk valgkamp?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nu taler man jo nødig om reb i hængt mands hus, så jeg kvier mig ved at nævne ordet 'krig' midt i en valgkamp, der drejer sig om anderledes verdensafgørende emner som 50 øres gebyrer, eller hvem der skal efterfølge valgtabernes leder som partiformand.

Nå, begge sider er jo også stort set enige om, at »så længe nogen laver terrorisme mod etablerede regeringer, bliver der nødt til at være krig«.

Krig mod terrorisme
Det var anføreren for den angrebskrig uden FN-mandat, som Danmark deltog i under den endnu siddende regering, der sagde sådan den 17. oktober 2001 og lovede en lang og blodig krig mod terrorisme - og hvad han lover, »det bli'r til noget«.

Og jeg bliver nødt til at nævne det, for det er hentet i en ny tegneserie - ja, selv i så uskyldige tryksager sniger krigen sig ind, selv om der ikke er tale om nogen traditionel krigsserie.

Surrealistiske sirenehyl
'Afhængig af krig' tegnede og fortalte amerikaneren Joel Andreas allerede efter den forrige Bushs forrige Irakkrig, den i 1992. Men denne antikrigsbelæring om 'militarismens høje pris' m.m., i tegneserieform, er ajourført til den 2003-udgave, der nu er udgivet på dansk - med kildefortegnelse og det hele, som var vi tilbage i salig Demos' 'Historiebogen'.

Men vi er altså i Dansk Undergrund, endnu et nyt tegneserieforlag, der også står for serieantologien / tidsskriftnummeret 'Understrøm', hvor krigen begrænser sig til kampvogne, der med surrealistiske sirenehyl falder tungt fra himlen ned over Ole Comoll Christensens lille labyrintby i 'It's a long way'.

Andre serier i heftet skyldes Henrik Rehr (Lorcas 'Blodbryllup'!) og Ulrik Szkobel og Simon Petersen.

'Herr Grabsenführer'
Finder man nu tegnestilen for primitiv, tekstningen for dominerende og pointerne for Michael Moore-enkle - og dét kan man nemt komme til! - er der mere strømlinet streg og bidsk humor at finde hos Trudeau.

Nu på 35. år efter første syndikering af Doonesbury-serien holder han både fanen og fedderten højt i historien om Bush som den tomme, men talende romerske feltherrehjelm, Onkel Dukes private kamp mod Cheney og Halliburton i den irakiske by Al Amok - og om Schwarzeneggers bizarre valgkamp hjemme i Californien.

Dén valgkamp har det amerikanske album - her også med farvelagte søndagsstrips - titel efter. For den østrigske bondedreng, der under forvandlingen fra bøf til filmfrikadelle og derpå guvernør er blevet beskyldt for talrige sexovergreb på tilfældige kvinder, hedder i Doonesbury konsekvent »Herr Grabsenführer« og afbildes som en stor, klam hånd på en talerstol med mikrofoner.

Savner vi ikke tegneserier i den danske valgkamp?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter