0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Manderomantik

J.P. Jacobsens debut genudgivet i smukt udstyr med omslag af Per Kirkeby.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sig 'sommer var det' til en person, der er over 50 år, og vi vil ud fra disse tre ubetydelige ord med omvendt ordstilling sige: J.P. Jacobsens 'Mogens'.

Vi vil også kunne huske fortsættelsen »i et Hjørne af Hegnet«. I hvert fald noget med hegnet.

Vi vil have glemt den mellemliggende sætning, for optakten lyder rettelig: »Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet«.

Særdeles delikat
J.P. Jacobsens lange debutnovelle, der kom i 1872, stod optrykt i Falkenstjerne, det gamle gymnasiums tekstsamling per excellence. Det var dengang, der var konsensus i stedet for kanon.

Der blev undervist i 'Mogens' som introduktion til naturalismens program og malende skrivestil.

Det er meget morsomt at genlæse 'Mogens', og forlaget Bebop udsender den lange novelle som en lille, særdeles delikat bog med et smukt og grønt omslag af Per Kirkeby - hvilken nutidig dansk maler passer bedre til det jacobsenske sproglige farvemaleri!

Barnekvinden Thora
Man læser med sin alder, og i dette tilfælde også med sin erindring om undervisningstimer i Mogens, 'Manden i Regnvejret', der blev præsenteret som naturmennesket i sin jagt på et lille ansigt - justitsrådens Camilla. Hende blev Mogens forlovet med, men hun omkom i en formidabelt beskrevet brand, legendarisk i dansk litteratur.

Og så udagerer Mogens sin sorg og smerte på moderne vis i aggression. Han slår ruder ind i forbifarten og fører et skørlevned med den skønne, letlevende Laura, som han efter en tid hånligt forlader som »det Støv«, han træder på. Hun kan uimodsagt konkludere: »Mere bryder Du Dig ikke om mig, ikke et godt ord, bare haarde Ord. Foragt, det er godt nok til mig«.

Ja, det er godt nok til hende set fra Mogens' synsvinkel, og når man har slugt den kamel og Lauras kvindelige og begrædelige ord, følger vi ham videre ud i landet, hvor han hviler sig og møder barnekvinden Thora med de magiske naturforestillinger og en sart sjæl, som Mogens skal beskytte og er bange for at besudle med ægteskabeligt samkvem, men som selv viser ham vejen med sin sang, »I længsel lever jeg«.

Pragtfuld læsning
Driften og kærligheden bliver med hende omsat både på et konkret og højere plan. Nu hører hun jo også til det rigtige sociale lag, og Mogens kan som søn af sin afdøde amtmandsfar købe en herregård til dem som deres fremtidige hjem, hvorfra de kan spadsere ud fra den elegante havestue til kornmarkerne og ankomme til soveværelset på første sal, hvori kærligheden er mere rigtig end i Lauras lave stue.

Der skal en ordentlig dosis Amalie Skram eller andre af det moderne gennembruds kvinders fremstillinger til for at sætte den omgang manderomantik og dét kvindebillede på plads.

På trods af den skrækkelige handling er 'Mogens' stadig pragtfuld læsning. J.P. Jacobsen kan få en skål med roser på et mahognibord til at gløde i beskrivelsen, også i denne novelle, der er både programskrift og opladt, nyskabende beskrivelse. Foruden et billede på moderne splittelse og udageren.

Sommer var det, og kanon er det, i disse tider, og man er syg og træt af det. Gid det hele regnede sammen i et J.P. Jacobsensk regnvejr i hegnet. En statslig kanon er per definition nakkenedbøjende og støvet og pligtagtig. Gid en mere diffus form for konsensus i stedet herskede, til stadig udfordring.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce