Der er fædre og sønner på færde i disse års nordiske litteratur - f.eks. hos Saabye Christensen og Kjell Westö, og nu også hos den norske Per Petterson. I sin roman 'Ud og stjæle heste' lader han en 67-årig mand granske den sommer for længe siden, da hans far vandrede ud af hans liv. Pludselig var han væk efter en intens sommer i den sæterhytte nær den svenske grænse, som han i krigens tid brugte i sin kurervirksomhed. Hemingwaysk Deres sommer sammen i 1948 består af hårdt fysisk arbejde med at slå hø, fælde træer - et lejragtigt liv i ordknapt fællesskab. Og afstand. Petterson (f. 1952) er en forfatter med hemingwayske fortælleidealer. Den tætte sansning af det liv, den femtenårige Trond tumler rundt i i beundring for sin fars styrke, sætter sig lige i hjertet. Susende skæbne Men det er Dickens, Petterson lader sin hovedperson læse senere i livet, og romanen er så mærkeligt indrettet, at man bogen igennem føler det, som om man læser en bog af Hemingway eller en af hans show it, don't tell it-efterfølgere. Men i slutningen har man det, som om man har læst en bog af Dickens. Ikke at det hele går op som en ligning med genoprettede balancer og alt det der. Men susende skæbne, der sættes i svingning, det er der, med tragisk udgang for nabofamilien. Trond mener selv, man skaber sit liv. Det gentager han i hvert fald for sig selv, da han som pensioneret enkemand er flyttet ud i en afsides hytte ved en indsø for at leve den sidste del af sit liv der, falde ind i tiden og holde sig i live gennem det nødvendige praktiske arbejde. Fortiden spøger Hans eneste nabo viser sig tilfældigvis (!) at være en mand, han kendte som dreng den afgørende sommer 1948. Dermed er det slut med at være i tiden, for nu presser fortiden sig på. Han husker, hvordan han stjal heste med vennen Jon, og hvor få sekunder det tog Jon at ødelægge en fuglekongerede, og hvor lille ægget var. Lige så få sekunder det tog en uagtsomhed at blive til en ulykke, der forvandlede dem alle sammen. »Vi bestemmer selv, hvornår det skal gøre ondt«, er faderens bemærkning til sønnen, da han river brændenælder op med hænderne. Og ondt gør det, meget af alt det, der sker i denne roman, som den pensionerede Trond nu med et halvt århundredes forsinkelse er i gang med at rive op med rode. Vemod og tabt uskyld Men den gamle sommer har også sit lys i erindringen om en tabt mandsverden af arbejde, om tømmerflådning, høhøst, om at være med i det store fællesskab omkring det konkrete, indfattet i et storslået landskab, der skrives intenst frem i skiftende vejrlig og belysninger. Der er en kolossal ro i stemmeføringen, der holder det dramatiske stof i ave, en tone af vemod, af tabt uskyld, af svigt. Tog en anden hans plads i forhold til faderen, da han uden varsel forsvandt ud af drengens liv? Det er det spørgsmål, der har ligget som en tone i Tronds liv, en følelse af at være faldet ud af sit liv. Af at være den evige tilskuer. 'Ud og stjæle heste' er Per Pettersons fjerde roman på dansk. I 2003 var det den bog, alle talte om i Norge, og den er både blevet belønnet med priser og blevet en læsersucces. Man forstår det godt. Læs den selv!