0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bogormenes børn

Familien får et fur i en ellers rar roman om frelse og fortabelse i et lille antikvariat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bogorme får også børn! Et slip i James Joyces myldrende ordstrøm eller en pause mellem to svedige krimier, og der er akkurat tid til en mere eller mindre distræt undfangelse.

Personerne i Camilla Stockmarrs første roman 'Noras tredje alder' er i alle henseender børn af litteraturen.

Ulysses og Rebecca, hvis mor bærer det lige så belastede navn Nora, fødes ind i et støvet familieforetagende, der lugter af fiskelim og læderindbundne førsteudgaver.

Ideal kontra virkelighed
Morfaderens antikvariat er den rodede, men velfungerende kulisse bag Stockmarrs tætte, lunt fortalte familiekrønike.

Personerne lever lige så meget - eller lige så lidt - op til deres litterære forlæg som til egne og andres ambitioner.

Og det er her - i det klassiske sammenstød mellem ideal og virkelighed - at Stockmarrs personer skrumpler underholdende rundt.

Familiens knirkende evighedsmaskine
For Camilla Stockmarr, der debuterede i 2002 med novellesamlingen 'I det skjulte', skriver underholdende.

Et imponerende reservoir af anekdoter og groteske øjebliksbilleder tømmes ud over den lille, halvgrå familie, og med karskhed i replikken og rimelig dybde i detaljen får den vrisne mor, den forvoksede lillepigedatter og den livsangste søn med både en bøsse og en roman i skabet et ordentligt fur.

Rædslen ved at genkende sig selv i moderens sjuskede silhuet, hadet til de utaknemmelige møgunger, man også elsker, og trætheden ved altid at have en bror eller søster trampende rundt i ens privatliv ... Jo, Stockmarr kender den knirkende evighedsmaskine, vi også kalder familie.

Lidt for kæk livsstilssatire
Til tider kammer den livlige fortællestil dog over i en lidt for kæk livsstilssatire, og man begynder at spekulere over, hvor alvorligt Camilla Stockmarr mon egentlig selv tager sine personer? Læseren trækkes med ned, hvor det niver og napper, mens forfatteren selv smutter væk med en smart replik.

Ikke at familien forenes over en fad omgang hyggefred under den afsluttende kagekomsammen i bagbutikken, men det er, som om Stockmarr vægrer sig ved at trykke sin hvasse pen helt i bund. Det kan jo være, at 'Noras tredje alder' kun er et tilløb.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce