0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indisk eventyr

Diplomaten Vikas Swarup bruger quizshow som ramme for en vellykket underholdningsroman.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad får en 18-årig tjener fra et slumkvarter i Mumbai til at stille op i tv-quizzen 'Hvem vil vinde en milliard?' og ydermere:

Hvordan i alverden bærer han sig ad med at nå helt til tops? Når han f.eks. ikke engang ved, at møntfoden i Frankrig er euro og ikke franc.

Det undrer arrangørerne af den nye store tv-quiz nok til, at de får den unge vinder anholdt og afhørt særdeles brutalt af politiet.

Levende livshistorie
Men netop som han skal til at skrive under på, at han har snydt, stormer en ung kvindelig advokat ind i forhørslokalet og redder ham fra mere tortur.

Hvor hun kommer fra, ved han ikke, men i løbet af en nat fortæller han hende en fantastisk livshistorie, der forklarer, hvorfor han kendte svarene på netop de spørgsmål, der blev stillet i quizzen.

Usandsynligt heldig
Det er noget af et eventyr, den indiske diplomat Vikas Swarup disker op med i sin debutroman 'Q & A - drengen der havde svar på alt', for den 18-årige Ram Mohammad Thomas har naturligvis ikke tilbragt hele sit liv i slummen.

Han er vokset op som forældreløs hos en katolsk præst, har været på børnehjem, været tjener hos både en diplomat og en skuespillerinde, arbejdet på støberi og været bartender foruden fungeret som guide i Taj Mahal. Han har rejst Indien rundt på flugt fra både gangstere og egne forbrydelser, men på bunden af hans sjæl banker der et rent hjerte, og det hjælper ham i det lange løb.

Nogle gange kan man som læser gribe sig til hovedet over, hvor mange overgreb og dødsfald vor unge helt tilfældigvis overværer. Af en fattig forældreløs at være er han også påfaldende godt socialt begavet, og dertil kommer, at han konstant reddes af gongongen fra skæbner, der er værre end døden. Selv om han er inder, er Ram Mohammad Thomas altså præcis lige så heldig og usandsynlig som helten i en amerikansk underholdningsroman.

Vellykket drømmeprodukt
Hans bemærkelsesværdige liv har dog endnu en funktion ud over at være underholdende. Med sit navn Ram (hinduistisk) Mohammad (muslimsk) Thomas (kristent) og sin færden i alle miljøer legemliggør den unge vinder hele det myldrende Indien.

Igennem ham kan Vikas Swarup komme ind på livet af alt fra Bollywood-film over lemlæstede børnetiggere til krigen i 1971 mellem Indien og Pakistan. Ikke mindst det sidste er interessant i betragtning af, at forfatteren til daglig er topembedsmand i det indiske udenrigsministerium med særligt ansvar for Pakistan.

Igennem hele romanen løber en solid indignation over uretfærdigheder af enhver art. Magtmisbrug, vold og rige menneskers arrogance går ikke upåtalt hen, men Vikas Swarup kan ikke gøre mere ved det end at sørge for, at det hele ender godt for de personer, vi har lært at kende i løbet af romanen, og dernæst håbe på, at læseren har fået lyst til at efterligne Rams godhed. På den måde hører 'Q & A' hjemme i afdelingen for drømmeprodukter, men det er et meget vellykket eksemplar af slagsen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement