Vildmarksnissen

Lyt til artiklen

Forlaget Carlsen har den glimrende skik hvert år at lade en større gruppe børn vælge de bedste bøger i forlagets produktion. Det kan give et overraskende resultat. Og stof til eftertanke. Forlagets 'Fortællefantorden' er vel i virkeligheden den eneste danske børnebogspris, som deles ud af børn. I år vandt d'herrer Kovsted og Schierbeck i kategorien 'billedbog'. Det gjorde de også sidste år. De vandt over så gode fortællere som Kim Fupz og Thorstein Thomsen - og over Mette-Kirstine Bak, Rasmus Bregnhøi og Mette Marcussen på billedsiden. Og selv om man ikke skal lægge for meget i det, er det alligevel karakteristisk, at det, der vinder, er noget, der ligner. Fortalt 'lige ud ad landevejen' - om end den slår et par sving - og tegnet med sans for både hygge og uhygge. Der er groteske scener og lun rarhed. Bortset fra en nisse med baller af stål er det søde og sjove dyr - en muldvarp og en rotte - der udgør resten af trioen i 'Tre i Troldeskoven'. Vildmarkens søn kommer tilbage Nisse har fået nok! Han gider ikke hygge sig mere med sine venner. Nu hedder han Knoldfert og er søn af vildmarken. Nisse slår sig sammen med nogle ryggesløse trolde, der er tæt på at lave suppe ud af muldvarpen og rotten. De er frygt- og beslutsomt draget ud for at hente deres fortabte ven hjem til brombærsaft og kage. Naturligvis kommer vildmarkens søn ydmygt luskende tilbage til allersidst, fordi det er blevet koldt, men han gør det dog med en form for stil. Claus Rye Schierbeck holder sig til det gulligbrune og dunkle. Hér skal ikke festes! Der er tåge i Troldeskoven, og trolde er hæslige. Det er en sikker og personlig streg (og farvelægning). Blød og bevægelig; men der har nok alligevel været flest drenge i forlaget Carlsens billedbogspanel!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her