Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Godmorgen, Hans Christian

H.C. Andersen fylder 199 og fejres med alsidig cd-udgivelse.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vor berømte eventyrdigter fylder som bekendt 200 til næste år, og samtlige medier til lands, til vands og i luften skal nok flyde over af Andersen - festen er allerede så småt i gang.

Blandt gratulanterne på 199-års dagen er Hans Sydow og Ulle Bjørn Bengtsson, der har udgivet en cd med ilydsætninger af Andersendigte.

Og den cd kunne måske bidrage til at udvide billedet af en forfatter, som alt for mange vist stadig ser snævert som netop 'vor berømte eventyrdigter'.

Fine tekster
Andersen var meget andet end det. Og det fine tekstudvalg på cd'en og i den medfølgende bog viser, hvor alsidigt et forfatterskab, der er tale om:

Der er den halsbrækkende og vildt rimede metafortælling om 'Rime-Djävelen', som har givet cd'en navn. Der er levende og charmerende beskrivelser af folkelivet i København og Spanien.

Og der er stykker som 'Det döende Barn', der er så skamløst sentimentale, at man ikke kan undgå at blive påvirket af dem - samtidig med at man forsøger at lægge afstand til dem med alt, hvad man kan mønstre af god smag.

Endelig er der adskillige skefulde af det, Andersen kalder 'Vrøvle-Compot' - og i dét syltetøjsglas kunne man også placere den dadaistisk udknaldede oneliner (fra 'Mit livs eventyr'), som åbner ballet: »Guten Morgen mon père! Har De godt sleeping?«. H.C. Andersen vågner af sin eventyrsøvn til nye versioner af sig selv.

Levende strygere
Skuespilleren Bengtsson deklamerer og synger og hvisker og jamrer - i storladne rumklange og knitrende diktafoner. Lydmageren Sydow maler med diskrete elektroniske toner, kantede samples og loops, og det hele tilsættes af og til levende strygere, børnestemmer og gadesælgerråb.

Sydow & Bengtsson - som på cd'en 'Glimtvis' (1998) fortolkede Tom Kristensens digte - har komponeret og arrangeret med stor afveksling og loyalitet. Måske loyaliteten næsten er for stor: Ilydsætningen er hver eneste gang bygget op omkring den stemningsmæssige grundtone i digtet:

De spøjse digte deklameres spøjst med spøjse lyde til, 'Det döende barn' synges eller klynkes nærmest i patetisk mol osv. Det kunne måske have været spændende også at forsøge at hente andre lag frem i teksten ved at komponere og arrangere lidt mere dristigt.

Men Sydow & Bengtsson skal have tak for at have båret alsidige Andersen frem til nysgerrige nutidsører, som her får anledning til at stifte bekendtskab med en frisk version af eventyrdigteren. God morgen, Hans Christian!

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden