Et sted i 'Den arktiske ørken' lægger Per Kirkeby en lokkende luns ud til anmelderne. Han overvejer nemlig, hvilken titel han skal give sin bog, og hvordan den så vil blive modtaget: »Så hvorfor ikke kalde bogen/ 'ørkenvandring'./ Og med fryd tage mod/ én-ords-anmeldelsen = Sandelig (så sandt som det er sagt)«. Det kunne være fristende med en sådan 'et-ords-anmeldelse' (som det vel egentlig skulle hedde - den slags sjuskefejl er der et par stykker af i bogen). For der er unægtelig temmelig langt mellem oaserne i Kirkebys nye digtsamling. Det gennemgående tema er oplevelsen af svigt i et kærlighedsforhold. Et smerteligt brud har skubbet jeget ud i 'Den arktiske ørken', et demonstrativt tydeligt billede på en kold, ensom og trøstesløs livssituation. Man forstår, at det, der er på færde, er noget ganske forfærdeligt. Men man mærker det ikke, for digtene nøjes stort set med at referere disse følelser i en ret ordinær, knækket prosa - frem for at give dem egentlig kunstnerisk form. Og dermed lades læseren kold i 'Den arktiske ørken'. For eksempel gør det i hvert fald ikke mig bevæget, at nogen »tænker/ med tårevædet ømhed« på et eller andet. Og jeg synes heller ikke, at der er tale nye indsigter - eller gode genformuleringer af gamle - når nogen undrer sig over, »at den store kærlighed skal være/ der man møder det onde/ at åbenhed mødes af grådighed/ hengivelse af utroskab«. Per Kirkebys nye digte er kort sagt frygteligt banale i deres livsklogskab. Man kunne muligvis kalde dem menneskeligt sande, men kunstnerisk set er der ikke meget liv i dem. De er sande lig - for nu at formulere det i en to-ords-anmeldelse. De stærke følelser kunne være kommet til udtryk på et hav af måder - ved hjælp af træffende billeder, brudt syntaks, kompakte replikskifter, hvad som helst. Men digtene i 'Den arktiske ørken' er ikke stort mere end ubehjælpsomme notater i margin af en livskrise (der som sagt sikkert er alvorlig nok). Havde der ikke stået Per Kirkeby på manuskriptet, da det dumpede ind ad døren hos Borgens Forlag, er jeg ret sikker på, at det ikke ville være blevet udgivet.