Når bortses fra en håndfuld eklatante sprogfejl, som forlaget burde skamme sig over, er det en vedkommende, morsom og velkonstrueret historie, den journalistisk orienterede forfatter Nis Jakob (f. 1961) har begået med 'Mesteren fra Mors'. Denne hans fjerde roman handler om de to brødre Martin og Kresten, børn af en hårdtarbejdende, hyperpragmatisk og ureflekteret enlig mor på Mors. Hun er svineavler (et forfriskende romanerhverv), med alt hvad dertil hører af både barske realiteter, umoral og grotesker. Kresten bliver en lidt for ambitiøs journalistspire, Martin en for uambitiøs psykologistuderende, indtil han finder sit kald som guru. En tredje hovedperson er landets statsminister. Han har i sin jagt på magten og ved hjælp af sin pressechef bevæget sig langt ud over lovens (for ikke at tale om moralens) grænser, hvilket han foretrækker at være uvidende om - ligesom han længe lukker øjnene for sin sande seksualitet. Pressechefen er kronraget og skræmmende og hedder Søren, men trods mange lighedspunkter hist og her prætenderer 'Mesteren fra Mors' nok ikke at være en nøgleroman. Så kunne den også risikere et par sagsanlæg ... Martin bliver tidligt knækket af en bagatel med tragiske følger i et smukt kærlighedsforhold til en jævnaldrende pige, og Kresten havner på en lokalavis i lommen på annoncørerne. Han er ikke på noget tidspunkt særlig tiltalende, men vækker dog efterhånden sympati (og beskæmmet genkendelse) nok til at holde læserens interesse fangen. Kresten er nemlig den agent, der holder den mere og mere hæsblæsende handling sammen. Den tager for alvor fart, da Martin (nu: Nanundo) på sit meditationscenter ved Slagelse får besøg af statsministerens intetanende, men åndeligt søgende kone og får kendskab til visse lyssky manipulationer. Kynismen kender ingen grænser, hverken hos politikerne eller pressens repræsentanter, beskrivelsen af journalistens mentalitet er overbevisende, og det gør ikke denne romans samfundsbeskrivende relevans mindre, at den udkommer lige efter DR's pinlige klip i en dagplejedokumentar. Der er noget, der til forveksling ligner 'Mesteren fra Mors'. Balancen i bogens komposition skabes af på den ene side guruen, der i al indbildsk uskyld kommer til at magtmisbruge og bedrage, på den anden statsministeren, der på sin kyniske og indbildt uskyldige måde gør nøjagtig det samme. De to mænd har diskret parallelforløb gennem bogen og har samme filosofi i forskellig indpakning: Alt er tilladt, men alt har en pris, og der er intet over og intet ved siden af en selv. Begge mener dog at tjene almenvellet med deres handlinger. Det er en vigtig og positiv pointe, at Nanundo ikke er skildret som kynisk - det ville være for let at gøre ham til en, der bevidst spekulerede i sine medmenneskers tåbelighed. Han tager selv sit projekt alvorligt, er klædeligt anfægtet og er af forfatteren tildelt visse ekstraordinære åndelige evner, men han fanges af sin forretning - og især af sin forretningsfører. 'Mesteren fra Mors' er til dels en krimi, og dermed følger måske altid et par troværdighedsproblemer, men den kan med sit uforfærdede danmarksportræt og sin vittige kynisme anbefales som tankevækkende underholdning. Der er da også grænser for kynismen - typisk der hvor kærligheden og kvinderne kommer ind. Nis Jakob lader det hele ende godt - måske lidt for godt - men det er i mine øjne at foretrække for den uhellige forargelse, som vi i forvejen vader i, og som netop er den bedste mødding for diverse menneskelige grisetryner.