Endnu en bestseller. Det er vanskeligt ikke at føle et vist deja-vu, når man for 17. gang ser en ny John Grisham-roman poppe op i boghandlervinduer overalt i verden. 'The New Bestseller' annonceres det øverst på Grishams nyeste opus 'The Last Juror', og uden at have kastet så meget som et blik i bogen betvivler man ikke, at forudsigelsen er korrekt. John Grisham tilhører den håndfuld forfattere, der er et brand i sig selv, og kombineret med den massive markedsføring kan det - uanset kvaliteten - næsten ikke glippe. Enhver idiot kunne sælge bøger på den måde, tænker man misundeligt. Men der er en grund til, at netop Grisham har opnået denne status, og grunden er meget enkel. Han er en ualmindelig god fortæller, hvad 'The Last Juror' i høj grad understreger. Faktisk så meget, at det er en skam, bogen har fået Grisham-stemplet og dermed fra starten formentlig frastødt en del potentielle læsere. Trods titlen, forfatteren og forsidebilledet af en jurystol er der nemlig hverken tale om en juraroman eller en thriller, men om noget så gammeldags som en god bog om en lille by på landet og dens myriader af intriger og særheder.
Den gode fortæller
Lyt til artiklen
