Kunstens forklarende skær kan jo gøre mangt og meget skønnere end i den barske virkelighed, og dét gælder da ikke mindst kærligheden. Men den slags skuffelser vil denne midaldrende tyske forfatter vist nødig bidrage til med sin kunst og risikerer det ej heller med denne roman om Albert, der fra betændte drømme over 'Den sejrrige Amor' når frem til nederlaget for sit eget jordiske begær. 'Poveretto' kalder hans udkårne ham, en temmelig slukøret stakkel. Studerende ligesom Treichels forrige hovedperson i romanen 'Tristanakkord', men Albert her vil - sent frigjort fra moderomsorgen - skrive sig voksen på en bacheloropgave om Caravaggios frække maleri 'Amore vincitore' fra 1601-02: Den grinende Amors ene mørke vinge peger ned mod hans drengepenis, der igen næsten dypper i en velbelyst og grumme vulvalignende fold i underlaget. Siden drengeårene har Albert været uforløst besat af kvindekroppe. Først fjerne ikoner som Gina Lollobrigida, Claudia Cardinale; senere f.eks. traumatisk afvist af en tilfældig gæst i friluftsbadet i Berlin; af en Cardinale-lignende kvindelig betjent i Rom; eller af den italienske servitrice på en berlinercafé.
Frustration som dynamo
Lyt til artiklen
