Først var det Madonna. Nu er det John Irving. En lille historie for børn kommer, når den kommer, og lader sig måske illustrere og omsætte til en billedbog. Sådan er det i hvert fald gået for en lille stump af handlingen i John Irvings roman 'Enke i et år'. Den har rumsteret i forfatterens hoved og er nu blevet forløst i silkeblide nattebilleder af tyske Tatjana Hauptmann. Det er klasse. International klasse. Og måske derfor lidt for klassisk! Ikke siden den store kængurumand hærgede på Østkysten har et skrækkeligere monster været på banen end dét, der kradser ved Toms seng. Lillebror slumrer trygt i sin tremmeseng, mens Tom søger hjælp hos far i det skyggeagtige store amerikanske træhus, der står helt alene på sin prærie af dårlige drømme. Far og søn opsporer monstret. Det er hverken stort eller farligt. Det er en mus. Og så er der lyden af stilhed. Endelig vågner lillebror i sin tremmeseng. Nu kan han også høre det monster, de andre kalder en mus. Hvad er det? Hvis Jens Iversen havde sendt et sådant manuskript ind til et forlag, var det sandsynligvis blevet returneret, fordi gnavende mus ikke hører til danske småbørns aktuelle paratviden. Så der skal Irvingnavnets pondus til for at få udgivet historien. Den får tilmed lov at ende uldent deri, at monstret hopper over i tremmesengen og fortsætter sin gerning. Ordene er prisværdigt få. Billederne til gengæld store. Tatjana Hauptmann arbejder i de sarteste nuancer. De ligger oven på en dyne af vat og venlig gråhed. Tegningerne går helt ud til kanten, og derude, hvor månen ikke skinner på lille Toms hus, er der rigtig mørkt og uhyggeligt. Det er raffinerede billeder, især hvad angår lyset. De fortæller fra gamle dage, fra dengang en mus var en mus. De er meget smukke - på den pæne måde. En fin debut af ham Irving!