Det er sjældent svært at forstå teksten til en billedbog. Det kan være vanskeligt at fange meningen, billederne kan være højt- eller lavtflyvende, men handlingen er oftest lige ud ad landevejen. Der sker noget underligt med mor henne i børnehaven. Hanna er ellers lige ved at falde til på denne første dag - selv om det har holdt hårdt - men så begynder mor at rulle med øjnene, og hun bliver fjern. Hanna hiver hende med ned til bålpladsen, hvor de skal bage snobrød, der smager. Hanna skal nok få det godt på solsikkestuen. Hele dagen har hun haft et monster nede i maven, nu er monstret vist hoppet over til mor. Det er Charlotte Fleischer, der fortæller, og Pia Halse tegner til. Bogen hedder 'Det kan du sagtens sige!'. Så er der også taget højde for det meste. Men det er altså en unødigt lang og kringlet måde at fortælle en almindelig historie på. Og selv om mors udfald kan forklares med 1) hun er bange for ild, eller 2) hun savner sin egen barndom, så er det malplaceret på Hannas store dag. Måske er det at skyde gråspurve med kanoner. Det vigtigste i en billedbog er fortsat billederne. Pia Halse tegner med energi og indlevelse. Hun har sans for rytme og svæv i en personlig, lidt pertentlig stil. Den synes sammensat af både Lilian Brøggers flyvskhed og Rina Dahlerups markante jordvindende figurer. Tegneren bakker op om historien på en fin måde og giver den både gedigen uhygge og rigtig sødme. Pia Halse skal nævnes sammen med de bedste af de nye tegnere. Lige nu venter hun på kanonmanuskriptet, så hun rigtig kan trykke den af!