Fuck og Coca-Cola

Lyt til artiklen

Andreas har skiftet skole 11 gange. Nu bor han med sin trangbrystede kokkefar og en lillebror på Enghave Plads på Vesterbro i København. Mor er død, og Andreas er forelsket. 'Fucking forelsket' er Nils Schous bud på en generationsroman om lige nu og kærligheden. Selv er han ikke nogen årsunge, men han lægger sig smukt i kølvandet på Bente Clod, der senest fik Kulturministeriets store pris for sine nyforelskede tre bøger om københavnerpigen Thilde. Det er det grå guld, der rykker! Og Nils Schou fortæller med moderne ordforråd, højt tempo, forårsfornemmelser og ægte indsigt. Han er tæt på tårekanalen i en fin lille og rodet historie om at være 15 år. Andreas forklæder sig som nørd. Han er god til ikke at få bank. Det samme kan man ikke sige om hans lillebror. Undervejs forelsker Andreas sig desværre i Tom P.s pige. Tom P. er boss, og Andreas er hans væbner. Der må handles! Pigen hedder Monika og bor ovre ved Carlsberg. Ude i byen siger de, at »hun boller bedre, end da Columbus kom til Amerika«. Det får læseren dog ikke mere at vide om. Her er en fortæller, der kan skifte gear og blande en blufærdig historie sammen, der svinger sig fra udpumpning til øjeblikke af klar indsigt. Andreas sidder én dag ude i køkkenet, og pludselig 'ser' han sin far. Senere 'ser' han også sin lillebror, og hele vejen igennem taler Andreas med sin mor oppe på skyen. Hun hjælper ham på vej. 'Fucking forelsket' er livlig og livsklog. Det manglede også bare andet!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her