Libanon et ubestemmeligt tidspunkt mellem 1975 og 1991: Borgerkrigen raser, uskyldige mennesker bliver hver dag ofre for bilbomber, granatnedslag og snigskytter. Angst, uro og forvirring præger stemningen. Familier splittes, kærester bryder op, og gamle venner kan ikke længere mødes på tværs af religiøse og etniske modsætninger. Mange flygter udenlands eller bosætter sig i mindre landsbyer på landet eller i bjergene langt væk fra Beirut, hvor kampene er hårdest. Men hører man til dem, der enten ikke er i stand til at forlade den krigshærgede by eller vægrer sig mod det af idealistiske grunde for ikke at lade barbarernes logik sejre, er det nødvendigt at tage andre midler i brug for at leve med - og på mental afstand af - grusomhederne.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























