0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uden filter

En herlig og illustreret historie om en hund og hans venner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lilian Brøgger og Dorte Karrebæk er alle de nye, danske tegneres mødre; men de stopper ikke her. Hver for sig har de hanket op i en fortæller med lidt krudt i for også at bringe den side af en bog med billeder i ind i det nye årtusind. Mor Brøgger gør det sammen med Ken Denning i de morsomme bøger om drengen Balder, der desværre næsten aldrig når at komme i skole. Det er friskt, men ikke prangende.

Men hvem er så Oscar K.? Han lægger ord til mor Karrebæks tegninger i en forunderlig historie om 'Carlos & Co.'. Oscar K. kan være hvem som helst. Hans pressetalsmand oplyser, at han ikke er blevet genkendt siden sensommeren 1976, at han muligvis er en hund, og at han korresponderer med Henning Mortensen. Et par bøger for voksne og et enkelt teaterstykke bærer hans navn. Det står dog fast, at Oscar K. har været børnehjemsbarn i Polen. Eller gør det?

Hvem Oscar K. end er, så skriver han gode ord fra gadeplanet. Historien er lige til at rappe højt af under Batman-natlampen. Carlos er en hund og bor på børnehjem og har svært ved at klare sig i skolen. Han ved ikke engang, hvor Horsens ligger! Vennen Anton går rundt med en spand på hovedet. Musen hedder Knud den Heldige, lige indtil den får syv unger.

Og så sker der de underligste og de mest banale ting. Som da Anton kommer tilbage fra svagbørnskolonien 'Opad' og møder Gud i hvid kjortel og sandaler. De snakker om musens skæbne. Det er ligesom det vigtigste. Antons mor er muslim. Senere kommer han til fætter-kusine-fest. Historien skriver de tre venner ned i fællesskab, fordi den er forunderlig, og fordi de lige har fundet på et nyt og hemmeligt sprog.

Puha! Men det er en smal sag for Dorte Karrebæk at tegne til. Hun kan tilmed slappe lidt af, fordi teksten er veltempereret i et højt tempo. Så der bliver kælet for de beroligende farver, og de karakteristiske lange fødder bliver lagt på med nænsom hånd. Er fusserne i øvrigt ikke blevet lidt kortere i de senere bøger? Tegningerne udtrykker respekt og forundring over den seje historie med det bløde indhold.

For øvrigt er hunden Carlos kæderyger. Uden filter. Og sådan er det hele vejen igennem.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce