En smuk ung mand finder en pistol i en affaldscontainer og skyder en sikkerhedsvagt med den. Så flygter han i en smuk stjålen bil med en smuk ung liderlig pige i. Så skyder han en tankpasser. Hans smukke unge bror og hans smukke ikke helt unge mor bliver interviewet til alle tv-kanaler og aviser, mens politiet leder efter den smukke unge morder. Historien fortælles af den smukke unge bror i en stil, som forlaget kalder »filmisk flimrende«. Har man set det før? Jeps. Ikke desto mindre er forfatteren, Ray Loriga, udråbt til at være 'kultforfatter' i Spanien og talsmand for en hel generation (han er født 1967). Denne generations fællestræk skulle angiveligt være dens »desillusion« - og historien i romanen 'Fald fra himlen' fra 1995 skulle være et udtryk for sort humor, fortvivlelse og samfundsrevselse. Men humoren og revselsen må læseren selv medbringe. Fortvivlelsen kommer derimod helt af sig selv, nemlig over at en så banal og klichefyldt bog skal anses for noget særligt. Og det er ikke de noir-filmiske, road-movie'ske og splatterromantiske klicheer, jeg taler om, det er forfatterens bestræbelser på at lave metaklicheer, der er de virkelige klicheer.
Generationssplat
Lyt til artiklen
